Af Donya abadi

Svenske bondekager

Svenske bondekager

Efteråret er sådan en hyggelig årstid, hvor der er ekstra meget plads til varme drikke med lidt sødt til. Jeg har derfor lavet en stor portion småkager, som jeg lige kan nuppe til kaffen. Sidste jul havde jeg bagt en dobbelt portion (med mandler i) og lagt dem i en stor julekrukke, så de er også super gode til juletiden.

Ingredienser

Cirka 50-60 småkager

200 g smør
2 dl sukker
2 spsk lys sirup
1,5 tsk natron
300 g mel

Fremgangsmåde

  • Bland sukker, smør og sirup i en skål og ælt det med en håndmixer med dejkroge.
  • Bland mel og natron sammen og sigt det gradvist ned i smørblandingen. Dejen skal være blød og smidig.
  • Form nu dejen til ruller a 3-4 cm i diameter.
  • Stil dem på køl i et par timer, så de bliver faste. Pak dem evt. Ind i husholdningsfilm.
  • Du kan nu skære rullerne i skiver a 3-4 mm i tykkelse og lægge dem på en beklædt bageplade.
  • Bag småkagerne nederst i ovnen på 175 grader (traditionel ovn) i cirka 12-15 minutter.

Tip: Du kan evt. tilføje 50 g splittede mandler til dejen.

 

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *