Af Donya abadi

Baked New York style cheesecake

Baked New York style cheesecake

Første gang jeg hørte om en BAGT cheesecake, syntes jeg det lød vildt mærkeligt. Altså BAGT flødeost?!  Men så fik jeg smagt det og fandt ud af hvor utroligt lækkert det er. MUMS! Jeg har researchet en hel del inden jeg kastede mig ud i det, for at sikre mig, at mit første forsøg ikke blev en fiasko, og det er blevet til denne her lækre smækre New York style cheesecake med bærcoulis!

Antal: 12 personer

Ingredienser

Bund
15 digestive kiks
100 g smør
1 spsk honning

Fyld
800 g flødeost
225 g sukker
3 spsk mel
1,5 tsk vaniljesukker
1 knsp salt
1 spsk citronsaft
3 æg
250 ml creme fraiche

Bærcoulis
1 dl frosne blåbær
1 dl frosne hindbær
1 dl frosne jordbær
1 spsk citronsaft
1 spsk vand
1 tsk vaniljesukker
2 spsk sukker

Fremgangsmåde

Bund

  • Knus kiksene i en frysepose med en kagerulle eller i en minihakker
  • Smelt smør og tilsæt det til kikseblandingen sammen med honning.
  • Beklæd en springform med bagepapir. Læg først bagepapiret på formens bund.
  • Beklæd også springformens sider med bagepapir for et helt perfekt resultat. Du kan tage ét stykke bagepapir, som du klipper i to lange strimler, som er lige så høje som springformen, og luk derefter siderne fast, så bagepapiret er fastsikret.
  • Hæld kikseblandingen ned i kageformen og pres det godt ned.
  • Bag bunden ved 180 grader varmluft i 10 minutter og tag den ud, så den kan køle en smule ned imens du forbereder fyldet.

 

Fyld

  • Skru ovnen op på 200 grader.
  • Pisk flødeosten med en håndmixer på lav hastighed i cirka 2 minutter.
  • Tilsæt sukker gradvist imens du pisker og dernæst mel og salt.
  • Tilføj vaniljesukker, citronsaft imens du fortsat pisker på lav hastighed, og kom ét æg i ad gangen.
  • Til sidst tilsætter du creme fraiche og så er fyldet klar til at blive hældt ned over kiksebunden.
  • Bag kagen ved 200 grader i 10 minutter.
  • Skru derefter helt ned på 90 grader, hvor den får lov at blive bagt i yderligere 45 minutter. Du må ikke åbne ovnen!
  • Når den er færdig, slukker du for ovnen, åbner ovnlåget, men lader kagen stå og hvile i ovnen i én hel time.
  • Langtidsbagningen gør kagen super cremet og du undgår, at den sprækker!
  • Stil derefter kagen på køl indtil den er helt kold.

 

Bærcoulis

  • Bærcoulis er egentlig bare et fancy ord for bær-sauce.
  • Kom alle ingredienser i en kasserolle eller gryde, og skru helt op for blusset.
  • Når bærrene begynder at gå i opløsning og danne vædd, skruer du ned på lavt blus, hvor den lige får lov at koge 5 minutter mere.
  • Når saucen er kølet helt ned til køleskabstemperaturen, hælder du det over hele cheesecaken.
  • Du kan også blot gemme den og lade folk selv hælde over deres stykke efter eget smag.

 

VELBEKOMME! 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *